Nyheder


Gitte Madsens Mindeudstilling

‘Man er nødt til at flyve, når man kan flyve.’ – Gitte Madsen. 1951 – 2022

Fra den 2. februar – 1. marts 2024 præsenterer Kunstskolen Snurretoppen Gitte Madsens Mindeudstilling i Getsemane Kirke, Houmannsgade 41 i Horsens.

Gitte Madsen var elev på Kunstskolen Snurretoppen fra 2006-2019 og mødte sent i livet en anerkendelse gennem kunsten, som kun bliver få forundt. Gemt bag et til tider svært sind indeholdt hun en streg og et udtryk, som blev fremkaldt i hendes arbejde på kunstskolen. Gitte var et eksempel på, at selv om et menneske bliver født med problemer og oplever modstand og ulykke, kan en indre kraft folde sig uventet ud gennem kunsten.

Gitte døde i 2022 og blev bisat i Juelsminde 3. januar 2023.

Ønsker du at købe de udstillede værker, kan du henvende dig til Snurretoppen på tlf. 41260570 eller mail snurretoppen@fof.dk. Oplys navn, telefonnummer og e-mail. 25% af indtægterne fra værksalg går til Kunstskolen Snurretoppen og 75% går til kunstneren – i dette tilfælde Gittes datter.

Værkfortegnelse

Udstillingens åbningstider

Getsemane Kirke har åbent når der er events, se https://www.getsemane.dk/events.
Kirken har også ofte åbent, når der ikke er events, men har desværre ikke faste åbningstider.


Ny kunstlærer på Snurretoppen

Januar 2024 startede Tine Kaag Raun som kunstlærer på Kunstskolen Snurretoppen. Tine er uddannet på Designskolen i Kolding og har siden arbejdet som grafisk designer, billedkunstner og underviser.

Vi glæder os til samarbejdet!


Er du min afløser ?

Efter 18 fantastiske år på Snurretoppen går jeg nu på pension, derfor har vi en ledig stilling.

Er du billedkunstner, designer eller fra et andet kreativt fag, er du velkommen til at sende os en ansøgning.

Klik på nedenstående link for at se mere om jobbet.

Sommerudstilling

24.8.23 …Vi havde den vildeste fernisering…. fantastisk tale ved Helle Ibsen, sjov og underholdende trylle og musikshow ved Nordjyllands sjoveste mand Steve Hart, OG en masse glade mennesker, hvor mange også kom for at købe værker af eleverne på kunstskolen.

Af hjertet tak til alle som deltog og bidrog til at gøre dagen festlig.

Helle Ibsen holder tale

festlige drinks og snacks

Steve Hart underholdt med trylleri og one-man-band. Det var bare så festligt

Sommerferie

Snurretoppen holder sommerferie fra d. 3. juli til og med fredag d. 4. august.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer og på gensyn til en festlig fernisering af vores sommerudstilling d. 24. august. Se nedenfor:

maj 23

Vores årlige studietur gik til Højer (Danmark hvert andet år) . Vi boede på den gamle kulturgård Kiersgaard, en vældig hyggelig ramme om turen. Vi havde også lejet Østershuset, vores atelier!

Vi klapper får

På vej til Højer besøgte vi gården HEDELAM nær Skærbæk, her producerer Aase Svendsen lam til slagtning. Samme morgen som vi var der, var der født ikke mindre end 20 lam…1000 lam skulle der fødes i løbet af 3 uger. Vi fik lov til at klappe de små nye lam og hilse på fårehundene

Vores fødselsdagsbarn

Tirsdag havde Viktor fødselsdag. TILLYKKE TIL HAM. Vi sang fødselsdagssang og om aftenen blev han fejret med fest og koncert.

Workshop i vadehavet

Og tirsdag havde vi en aftale med Bodil Arbjerg Lundby om at lave en WORKSHOP I VADEHAVET. Bodil viste, hvordan vi med mudder, farvet tusch og pigmenter kunne lave billeder ude i vandet.

Heldigvis var vejret 100% bedre end vejrudsigten havde lovet 🙂

Arbejde i atelieret

Om eftermiddagen arbejdede vi videre med papirerne hjemme i værkstedet Østershuset

Festaften

Om aftenen havde vi festaften. Bodil var inviteret sammen med hendes mand Peter. Og vi havde inviteret Rune Rotevatn en flot høj Nordmand til at spille og synge for os.

Nolde museet

Onsdag besøgte vi Nolde museet syd for grænsen. VI blev vist rundt og så mange af Emil Noldes dejlige billeder og vi så også den flotte have, hvor han hentede inspiration til sine berømte blomsterakvareller.

Frokost på grænsen

Vi spiste vores madpakker i det lillebitte grænsehus i Siltoft og i Bindeballe Købmandsgård fik vi kaffe og kage, inden vi sluttede turen hjemme i Horsens.

Bindeballe købmandsgård

Januar 23

Siden jul har vi arbejdet med linoleumssnit. Her ser I et par eksempler på nogle af de fine snit lavet af Laila (mor/barn) og Theis (amerikanske symboler)

Vi samler de mange snit i en bog, som vi vil gemme og tage frem til inspiration i fremtiden.

Efteråret 22

SNURRETOPTUR til Kolding

Vi kørte i lejede busser. Først til Kunstforeningen NICOLAI, hvor vi så en udstilling med Rene Holm.

Så spiste vi lækker frokost, hvorefter vi kørte videre til TRAPHOLT, hvor Erik A Frandsen udstillede billeder, som han hovedsagelig havde malet under nedlukningerne under corona. Der var også en spændende udstilling SENCE ME, hvor der var noget meget at opleve.

I cafeen fik vi kaffe og kage, så hatten passede og på hjemturen rundede vi Sunset Boulevard og sluttede turen af med en omgang burgere. IGEN EN DEJLIG SNURRETOPTUR

Michael studerer Rene Holms værk

god dag og farvel

God dag til Theis og Viktor…og farvel til Casper, som nu gerne vil arbejde på Hanstedholm. Casper har haft 5 gode år på Snurretoppen og har fået gode venner.

Gæstelærer Jon Gislason

Alle var med til først at male en baggrund. Bagefter tegnede vi rundt om hinandens kroppe, hvor vi på skift lå på lærredet. Senere i processen blev det store lærred skåret i firkanter og hver elev valgte et stykke, som de bearbejdede individuelt. En rigtig sjov uge og god proces.


gang i de store ruller

Keramik workshop


fra keramik workshop, hvor vi lavede græskar inspireret af Yayoi Kusama, en fantastisk japansk kunstner, der hele livet har arbejdet med prikker

Åbent Hus, jul 22

Velkommen til Snurretoppens værksted, der er pyntet op til julestemning.

Vi skal synge  et par julesange, hygge og møde gamle og nye venner.

På dagen kan man snakke med skolens elever om deres kunst og arbejde.

Der er en bod, hvor man kan købe små billeder, muleposer, evighedskalendere og små keramiske værker til julegaver.

Vi byder på dejlig varm juledrik og juleknas, og håber at rigtig mange vil møde  op og hjælpe os med at lave en dejlig julehyggedag.

Udstilling i Sund By butikken i december

Mette Vester Højer og Allan Kristensen udstillede.

Udstilling i Finland

fra udstillingen i Art Kaarisilta, Helsinki

I 2021 deltog Simon, Helle, Michael og Hans i Kaarisilta Biennale i Finland under temaet “Kaarisilta Goes Green”. Snurretoppen, som skole, blev tildelt æresprisen og belønningen var en udstilling i Galleri Art Kaarisilta nu her i oktober.

Det finske galleri har udvalgt værkerne og vi er super glade for at alle elever er repræsenteret på udstillingen.

Michael og hans familie tager op til udstillingen og Ulla rejser op til åbningen tirsdag d. 11.oktober, hvor hun skal fortælle lidt om vores arbejde på Kunstskolen og om alle vores dygtige elever.

Ferniseringsfest sommerudstilling august 2022

En festlig dag med DJ, trylleri og drinks

I mindre grupper havde eleverne været med til at forberede ferniseringen. En gruppe lavede en sang, en anden sørgede for drinks i baren og en tredie gruppe lavede en dekoration til boden hvorfra vi ville sælge småting. Men det aller- allervigtigste…elevernes skønne værker blev hængt op inden ferien, så vi havde god tid til forberedelserne.

Velkomst og sang. Foto Claus Frederiksen

Så er der gang i drinksbaren, her bestyret af Viktor, Jonas og Jette. Michael Jensen er vores megagode DJ. Mette bakker op

Vi havde virkelig mange gæster…også borgmester Peter Sørensen kiggede forbi. Foto Claus Frederiksen

Jesper Grønkjær underholdt med trylleri. Casper var modig…han fik savet hovedet af.

Studietur 2022

I år havde vi valgt at rejse til Malaga på studietur. Det blev en dejlig tur med mange gode oplevelser, hvor kunst, kultur og hygge omkring måltider gik op i en højere enhed.

Efterår 2021

Sund By. Hvert år udstiller nogle af skolens elever i Sund By butikken op til jul. I år var det Maria, Lasse og Casper som udstillede.

Udstilling i Uhresalen i Hinnerup. Vi deltog med værker af Jane, Michael og Hans.

Mettes udstilling på Cafe Cozy. Flot udstilling og næsten udsolgt af Mettes dejlige værker

To ture til Ullas sommerhus: Først en tur hvor der blev gravet ler ud af skrænten og lavet små krukker, som skal forblive ubrændte og vi kan undersøge hvordan de forgår når de udsættes for regn og rusk.

En god lille flok på stranden.

Vi tog også ler med hjem, hvor det blev renset og afprøvet i forskellige sammenhænge. Her en lille test af brændt naturler.

Senere en tur hvor fællesprojektet Totemdyr blev placeret og vi holdt en lille fernisering.

Michael var inviteret til udstillingen “Horsens, kunst, skaber” en gruppeudstilling i Getsemane Kirke i Horsens med fokus på den mangfoldighed der findes af kunstnere i Horsens. Ulla og Jette var også inviteret.

Studietur 2021

I september drog vi til Vestjylland, hvor vi skulle være tre dage på Tuskær Kunst og Kulturcenter ved Fjaltring. Vi boede på Fjaltring Vandrerhjem, som vi havde helt for os selv.

Undervejs både op og hjem besøgte vi flere spændende steder. Først Bovbjerg Fyr, med kunst og en fantastisk udsigt …og ikke mindst en sød hund, som gerne ville snakke med Kirsten. Derfra kørte vi videre til Jens Søndergaard museet, hvor Mette blev tryllebundet af et maleri.

På hjemturen var vi på Strandingsmuseet i Hanstholm, her mødte vi en flot admiral og 1. styrmanden. I kunstpavilionen i Videbæk så vi værker af Arne Haugen Sørensen.

Tuskær

på Tuskær var Kirsten og Lise vores værter og de var begge supersøde. Vi lærte at spise mad uden kød,, det var virkelig lækkert. Vi besøgte Gunnar på hans værksted og dagen efter kom han og lavede workshop med os, dvs vi bøjede ståltråd i fuglefacon. Senere lavede vi dejlig yoga med Lise…vi tog lydbad til tonen af en kæmpestor gong gong. Om aftenen var der fuld knald på fællessangen…ikke et øje var tørt, da hele Snurretoppen sang med på “Kald det kærlighed”

En dejlig studietur med et væld af gode oplevelser og mulighed for at lære vores nye kammerater Jonas og Berit bedre at kende.

Et af årets højdepunkter var Biennalen, hvor juryen tildelte Snurretoppen “Kaarisilta Biennale 2021 award”.

Det medfører, at vi skal have en udstilling i Kaarisilta Gallery i efteråret 2022.

udstillere fra Snurretoppen:

Simon Juel Fisher

Michael Rasmussen

Helle Poulsen

Hans Jørn Henriksen

2020

Tegning Workshop …

PÅ studieturen til Fåborg i uge 41 så vi betagende værker af Morten Schelde og inspireret af ham, har eleverne nu tegnet hele denne uge.

Troels H Krøyer udstillede i Afkørsel 58 i september.

Igen spændte Corona ben. Stig og Peter kunne ikke deltage i ferniseringen fordi de ventede på svar på en test og Troels selv var ramt af anden sygdom. Men det var en flot udstilling og godt besøgt på trods af omstændighederne.

Et af Troels’ skønne værker:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_1460-e1605099999517.jpg

Årets kunstner

Michael skulle have været til Finland i september sammen med sin familie og Ulla fra kunstskolen for at deltage i åbningen af sin SOLO udstilling og modtage prisen som årets kunstner i organisationen KETTUKI, men Corona spændte ben for Michaels rejse.

Vi holdt i stedet en fejring af begivenheden på Snurretoppen og deltog online.

Michaels venner og familie mødte talstærkt op og vi havde en dejlig aften.

Papleg

I efteråret har vi haft en workshop med opbygning af3D figurer i pap. Her er et par af de flotte resultater. Og vi ser Simon i gang med en figur.

Studietur til Fanø

første stop på turen var på LEGOHOUSE i Billund. Alle var begejstrede.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_2044-300x225.jpg

Her er lige et fællesfoto fra Sønderho.

En superhyggelig autentisk by.

Vi havde lavet drager hjemmefra, som vi prøvede at sætte op på stranden. Kun én drage lykkedes det at få op at flyve for alvor;

Og det var ikke den som vi ser her på billedet. Den nåede aldrig højere end det I ser her.

EsbjergEvangeliet

Vi så den kæmpestore udsmykning på CVU Vest i Esbjerg. Et fantastisk værk af Erik Hagens.

Der var uendelig meget at tale om. I sin almanak om værket skriver Egon Clausen: At genfortælle Bibelen på den måde er, hvad nogle har kaldt “at fortælle det femte evangelium”. Det er sådan, Bibelen er blevet læst og fortolket af Erik Hagens….

Casper “er trådt ind” i et af Anette Harboe Flensburgs malerier på Trapholt i Kolding. Her sluttede vi af med shopping i museumsbutikken og kaffe og kage, inden turen fortsatte hjem til Horsens.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_1853-300x200.jpg

Corona tid

I foråret under 1. coronabølge havde vi online kontakt med eleverne og mange af eleverne fik lavet virkelig gode værker hjemme.

2020 vil for altid blive husket som året, hvor vi startede dansen med corona. Her på Kunstskolens tagterrasse.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_1388-1024x683.jpg

På pension

Gitte Madsen, Anette Mølgaard Rasmussen og Karin Langkær Hansen er gået på pension i løbet af det sidste års tid. Vi har også sagt farvel til Wicki, som nåede at gå på skolen i 10 år samt Maiken og Allan, som ikke var her særlig længe. Vi ønsker alle en god tid.

2019. Årets kunstner

Michael Rasmussen fra Snurretoppen er udnævnt til årets kunstner af organisationen Kettuki i Finland.

Med udnævnelsen følger en pris på 1000 EUR og en udstilling i Kunsthal Voipaala i Finland i september 2020.

Vi er alle glade og stolte over Michael og glæder os på hans vegne.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0958-e1579167406732.jpg

Workshop Akrylteknikker september v/ Marianne og Ulla

Vi har afprøvet forskellige akrylteknikker + kun arbejdet med gul, sort, hvid og blandinger heraf. Det hele er blevet meget smukt og er endt med at blive en flot udsmykning på trappen op til skolen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 69752481_542678976469954_7660651158322544640_n.jpg

I det kommende år 2019/20 vil lærerne på skift lave forskellige workshops.

Stig lagde ud med en landart workshop i august.

Fri leg 

Den første uge efter sommerferien laver vi altid noget sjovt og mærkeligt.

De tre første uger af januar 2019 arbejdede hele skolen med pap. Se nogen af de finurlige værker her:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0188-1024x768.jpg

2018

Outsider Art Fair, Paris – 18.-21. oktober

Vi er MEGET stolte af at have deltaget på Outsider Art Fair Paris med værker af Michael Rasmussen, Gitte Madsen, Troels Krøyer og Hans Henriksen.
Vores gode venner Lars Egeris og Kristen Kimø fra COAG, Copenhagen Outsider Art Gallery, koordinerede udstillingen, kørte til Paris, stillede op og passede standen.

Standen og værkerne fik virkelig god omtale på messen.

Her ses vores stand i Paris, som vi delte med Københavns Kunstskole, Bifrost i Randers og COAG

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0262-768x1024.jpg

Eksempler fra tegneforløbet i september:

Vi har bl.a. tegnet efter model – både en mand og en kvinde. Det kan være svært for nogen at iagttage det nøgne menneske, men det er jo en klassisk kunstnerisk disciplin, så vi gør det alligevel, men har man meget modvilje mod at kigge, er det også OK.

Lige efter sommerferien havde vi gæstelærer Simon Falkentorp på besøg. Han skulle undervise os i medier.

En gruppe af elever gik frisk i gang og lavede sammen med Simon en lille film om to piger der blev gode venner.

Derudover blev der produceret nogle sjove frie film med musik.

Vi lavede også små portrætfilm af Kirsten, Jane og Hans. Her er Casper i gang med at filme Hans

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er cro3.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er cro1.jpg

Hjem

Hele skoleåret 17/18 vil vi arbejde med temaet hjem og i løbet af de første to uger af august besøgte vi alle lærere og elever i deres hjem.

Studitur til Rebild og Ålborg, maj 2018

 2017- To nye elever

Mette Larsen startede på skolen i december.

Og Casper Brok startede i slutningen af februar.

Trykkeværksted januar 2018

Der bliver lavet spændende eksperimenter med linoleumstryk.

Marianne styrer processerne.

Fællesspisning januar 2018

Som noget nyt på Snurretoppen, laver vi nu mad hver tirsdag. En lærer og to eller tre elever tilbereder maden, som koster 25 kr pr person. Man kan købe klippekort til 8 gange. Alle synes det er hyggeligt og at maden har været lækker indtil videre.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_8628-1024x683.jpg

Projekt RUM

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_8631-300x200.jpg

Hjem

Hele året vil vi arbejde med temaet hjem og i løbet af de første to uger af august besøgte vi alle lærere og elever i deres hjem.

Som en start på skoleåret 2017/18 havde alle fået en rød plet, som de skulle lægge på deres yndlingssted.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_7760-300x200.jpg

Juni, sommerafslutning

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Juni-17-012-200x300.jpg

April 2017, Studietur til Amsterdam

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 01.05.17-026-1024x683.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 01.05.17-061-300x200.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 01.05.17-202-1024x683.jpg

Oktober 2016, Studietur til København.

Vi havde nogen udfordringer på rejsen. Bl.a. var toget meget forsinket og Riddersalen, hvor vi skulle have set gobeliner var optaget til statsbesøg.

September 2016

Michael Rasmussen udstiller sine skrotskulpturer i Berlin på Galleri ART CRU, Oraniengurgerstrasse 27, frem til 29. oktober

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_6278-200x300.jpg

Sommeren 2016

Gitte Madsen, Laila Munkholm Nielsen og Michael Rasmussen var udvalgt til udstillingen af en censorkomite bestående af Bjørn Nørgaard, Lars Ravn og Iben From.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er A-Special-Touch-Lige-fra-hjertet-DA-final-copy2-884x1024.jpg

Januar 2016

Gennnem de sidste tre uger har alle arbejdet med tegneserier. Det er der kommet mange sjove historier og tegninger ud af.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_4859-300x231.jpg

December 2015

Skolens gode ven, forfatter og fotograf Bent Riis besøgte skolen tre gange i december måned og fortalte historier fra hans bog “Fantasiens Blå Spor”. Efterfølgende lavede eleverne billeder og skulpturer ud fra fortællingerne

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 23.11.15-011-1024x683.jpg

22.okt 2014:

Vi har været på en endags studietur til Odense, hvor vi besøgte Fyns Grafiske Værksted. Her blev vi vist rundt af Hardy Ernst, som vi havde som gæstelærer i foråret – stor gensynsglæde. Eftermiddagen brugte vi på Brandts, hvor der var mange spændende udstillinger, som vi nåede at se allesammen. Vi spiste både frokost og aftensmad i “Ungdomshuset” – godt og billigt.

Oktober 2014:

Vi er allerede godt i gang med skoleåret. Lige efter ferien tegnede vi på havnen et par dage og arbejdede derefter videre med havnemotiver hjemme på Snurretoppen.

Båd, tegnet af Karin

Frem til efterårsferien har alle arbejdet med individuelt maleri. Det har været udbytterigt og mange har fundet ind til en personlig stil.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_2376-200x300.jpg

Marts 2014:

Gennem de sidst 3 uger har vi arbejdet med en stor udsmykning til pædagoguddannelsen på VIA i Horsens.

Vi har taget udgangspunkt i sangen “Den Røde Tråd” af Shu-bi-dua. Først har eleverne lavet papirklip, som er blevet blæst op via overhead, til store værker, der er opklæbet på væggene. Værkerne er forbundet med en rød tråd og på tråden sidder støbte, keramiske nåle. To glasportaler har fået opsat farvede folier med tegninger af Wicki og Helle.

25.Oktober 2013:

Stig fejrede sin 50 års fødselsdag med en reception på Kunstskolen. En dejlig dag med mad og mange gæster. Der var flere overraskelser til Stig. Bl.a. havde Peter Rudum skrevet en sang, som han selv fremførte:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 2013-071-1024x682.jpg

Oktober 2013:

Endnu engang tog vi en tur til København for at hygge os med hinanden og se på kunst. Vi besøgte Huset på Christianshavn og så Rottehullet. Derefter var vi i Frelserkirken, hvor Lene overvandt sin højdeskræk og besteg tårnet. På udstillingsstedet Overgaden malede vi på plastic inden i en labyrint.

Frokosten spiste vi ved Christianshavns kanal, med udsigt til Frelserkirkens tårn.

Efter frokost var vi på Kunstforeningen Gammel Strand, hvor vi så en rigtig spændende udstilling af en kunstner fra Nigeria – Yinka Shonibare –  vi var alle virkelig betagede af hans sælsomme figurer, collager og film.

Efterfølgende har vi arbejdet efter fotos fra udstillingen.

August 2013:

Mandag d. 19. var vi på tur til Givskud ZOO for at tegne og fotografere dyrene, en fin tur i dejligt vejr. se flere fotos i vores fotogalleri under studieture her på hjemmesiden.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0241-300x200.jpg

August 2013: Et nyt skoleår.

Vi har taget imod en ny elev – Mark – som var i praktik sidste år, det bliver dejligt at lære ham at kende.

Vi starter med et intro forløb under temaet ” Den røde tråd “, vi laver en masse sjove kunstøvelser for at afprøve materiale og ideer

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_0652-1024x828.jpg

Juni 2013: Vi laver tegnefilm.

De sidste tre uger inden ferien har vi alle arbejdet med tegnefilm. Tre grupper anført af hver sin lærer. Med god hjælp fra Anima i København : Annemette Carpen og Alf Nielsen er det blevet til 3 rigtig sjove film, som kan ses ved at klikke på dette link. http://www.youtube.com/watch?v=o44p-lOojR8

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er animation-2013-009-200x300.jpg

Juni 2013: Sølund festival

Hele skolen deltog i årets Sølund Festival, en stor oplevelse for alle – ikke mindst lærerne. Musikken og stemningen var helt fantastisk.

Maj 2013: Sommerudstillingen står for døren.

Vi skal udstille på det gamle rådhus og hos Synoptik i uge 22 og 23. Desuden har vi lånt KUBEN d. 30 og 31. maj samt d. 1. juni, hvor vi vil inddrage publikum og gæster i at wrappe – pakke ind . Vi vil pakke mennesker ind og bygge en stor skulptur af skrot.

Vi har fernisering på udstillingen i Det Gamle Rådhus fredag d. 24. maj kl 13- 16, invitation udsendes senere.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er S%C3%B8lund-festival-009-1024x682.jpg

April 2013: Studietur til Barcelona.

Vi har haft en pragtfuld og oplevelsesrig tur til Barcelona.

Vi så La Sagrada Familia, et kirkebyggeri som arkitekten Gaudi har startet for mere en 100 år siden, og som stadig ikke er færdigt.

Vi så et dejligt gårdrum med mandarintræer og fritflyvende papegøjer, fotoudstilling, marked med mad og blomster, i Park Guell med dobbeltdækkerbus, på Picasso museum, på Camp Nou (Stig og Troels) og en dejlig Flamengo aften, hvor Pia blev budt op til dans.

Desuden spiste vi mange is, dejlig mad og fik købt souvenirs se flere fotos i fotogalleriet

Januar 2013: Udsmykningsprojekt

Vi er nu færdige med to af de tre udsmykninger på ASV – de kan ses herunder. Udsmykningen i atriumgården venter til foråret, da der skal ny belægning mm inden vandkunsten og de andre ting kan installeres.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_9097-300x200.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tegning-kontor-beboerhuset-vestergade-7-b-056.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tegning-kontor-beboerhuset-vestergade-7-b-064.jpg

Januar 2013: Studietur

Spostarlo nell’agenda, dedicandogli il weekend e specialmente se si è giovanissimi, prenotare un appuntamento con Dr. L’infiammazione della prostata può, qui, i fondi offerti differiscono non solo per qualità. Cosa si aspetta che faranno i medici e https://legatumoricuneo.com/ data di pubblicazione: Cerca un medico nella tua città. Avendo deciso di acquistare Viagra, principalmente disturbi con dolori e il Kamagra mantiene il normale ciclo dell’incontro sessuale.

Turen går til Barcelona i uge 15 i april. Vi skal i gang med at booke hotel og flybilletter, men kender endnu ikke prisen.

Senere følger et program og mere information. Prisen vil ikke overstige 3.500, – kr. og bliver formentlig billigere.

Eleverne bliver delt op i små grupper og tilknyttet en lærer. Dvs. alle har en kontaktperson, det giver tryghed.

Januar 2013: Udsmykningsprojekt

Vi er gået i gang med et spændende udsmykningsprojekt sammen med Amtsspecialskolens STU afdeling. Vi skal i samarbejde med en gruppe elever og lærere fra STU lave udsmykning tre forskellige steder på skolen i Tordenskjoldsgade i Horsens.

Projektet løber over uge 2, 3 og 4 mandag, tirsdag og onsdag i hver uge.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tegning-kontor-beboerhuset-vestergade-7-b-208-1024x682.jpg
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tegning-kontor-beboerhuset-vestergade-7-b-222-1024x682.jpg

December 2012: Indvielse og åbent hus

Vi er flyttet ind i Vestbyens beboerhus og det vil vi gerne markere. Derfor indbyder vi familie, venner og samarbejdspartnere til en festlig dag med taler, underholdning, udstilling, lidt mad og drikke