Undervisningen på Snurretoppen

Undervisningen på Snurretoppen er tilpasset udviklingshæmmede. Den er individuel og differentieret, og vi bestræber os på at gøre den enkel og konkret. Vi illustrerer opgaverne med eksempler og inspirationsmateriale, som f. eks. kunstbøger, fotos, film eller konkrete eksempler lavet til emnet. Meget foregår på den enkelte elevs plads, hvor forholdet mellem lærer og elev er det bærende element for  indlæringen.

Nærvær
Fordybelse
Individuel undervisning

På kunstskolen undervises der i de klassiske kunstneriske discipliner: tegning, maleri, grafik og skulptur.

Vi griber undervisningen an ud fra mange forskellige vinkler og forsøger at gøre det legende element til en levende del af arbejdet.
Desuden indeholder skoleåret perioder, hvor eleverne arbejder med selvvalgte emner – fordybelsesperioder. Eleverne deltager i udstillinger og workshops og har projekter i samarbejde med andre institutioner eller erhvervslivet.

Undervisning i tegning, maleri, keramik og grafik. Her linoleumstryk.

Ekskursioner og rejser

Hen over året tager vi på mange besøg. Vi har kontakt til de enkelte gallerier i byen, der sender os invitationer, når spændende kunst og kunstnere er i byen. Også det lokale kunstmuseum benytter vi flittigt og i byen kigger vi på skulpturer og udsmykning. Vi tager også ud og ser på naturen og  bruger det aktivt i vores undervisning.
Vi besøger kunstmuseer, kunstnersamarbejder og udstillingssteder i andre byer.

Studietur til Finland 2019

To gange om året tager vi på studietur, hvor vi og får inspiration og styrker sammenholdet. Indtil videre har vi været i Holland, Berlin, Hamborg, Rom, Barcelona, Finland, København, Århus, og mange andre steder i Danmark.

Udsmykninger

“Den røde tråd” udsmykning – VIA University College